Assimilation uden religion, tak

Hele debatten om integration vs. assimilation kunne godt trænge til at blive opkvalificeret en tand. Den nye integrationsminister ønsker som bekendt at førstnævnte erstattes af sidstnævnte. På internettet har over 20.000 danskere allerede fundet vej til Facebook for at demonstrere deres uvilje mod retorikken og Weekendavisens udmærkede artikel skildrer tilmed hvordan ministerens udmelding også blandt kollegerne i regeringsblokken har rejst modvilje. Men sæt nu at Pind har ret? Hvis det reelt forholder sig sådan, at en betragtelig del af de indvandrere, som lever i Danmark ikke (længere) ønsker at være danske, hvordan skal de så blive vores demografiske redning i løbet af det næste årti eller to? I så fald har vi et kæmpe problem, som det udvandede integrationsbegreb næppe vil kunne navigere os ud af.

Et snævert defineret assimilationsbegreb, hvor staten går ind og detailstyrer hvad der bliver serveret i børnehaverne og hvem der må gå med hovedbeklædning, er næppe løsningen. Men en overordnet fælles vision for vores samfund, som vi alle kan tilskrive os, kan vise sig at være guld værd. Såfremt den ikke er fastlåst til et bestemt religiøst verdenssyn, ville den gøre det lettere for de ca. 10 % med anden etnisk baggrund, som i dag lever i Danmark, at se sig selv som ikke blot medborgere, men også danske.

Amerikanerne har gennem mange år stillet assimilationskrav til deres nytilflyttede borgere. Men da religion aldrig har været en del af dette, har det været langt lettere for USA’s indvandrere at føle sig assimileret, end tilfældet er for Europas ditto. Med den amerikanske drøm som overordnede pejlemærke, er de tilmed blevet assimileret så godt, at der i dag er mere end 70 % af indvandrerne i USA, som tror på at hårdt arbejde lønner sig. Blandt den samlede amerikanske befolkning er dette tal 64 %.

Det vil derfor være klogt ikke at dømme assimilationsbegrebet ude, da ikke det behøver være så snæversynet, som de politiske fløjkrigere ofte gør det til. Lad os hellere se om vi i stedet kan definere en fælles vision for vores fremtidige samfund uden religion i centrum – det er vi mange, som ville sætte pris på. Desværre skal vi nok ikke kigge i retning af den netop nedsatte Værdikommission for at finde svaret. Her er nemlig hele tre af medlemmerne teologer, så det ligger ligesom i kortene, hvor det ender henne. Formanden er tilmed biskop.

Bragt i Weekendavisen 18. marts 2011 (sidste afsnit er efterfølgende blevet tilføjet)