Referat fra stormødet om gadeidrættens fremtid

Der arbejdes i de tre workshops
Der arbejdes i de tre workshops

I et forsøg på at skabe fælles fodslag omkring udviklingen af gadeidrætten, lagde StreetMekka hus til stormødet “Gadeidrættens Fremtid” fredag 18. januar. Der var et flot og mangfoldigt fremmøde med deltagere fra hele landet, lige fra Herning til Haderslev, og discipliner lige fra BMX til Slackline. På vegne af arbejdsgruppen, havde jeg fået fornøjelsen at indlede mødet, mens William Frederiksen fra Copenhagen Skatepark stod for den afrunding, som efterfulgte de tre workshops.

Og hvad kom vi så frem til, tænker du nok. Dagen var præget af en stor kærlighed til praksisfælleskaberne på gaden, et stærkt forbehold mod for meget organisering, samt en forskellighed på tværs af disciplinerne. Der var derfor stor enighed om, at det er af afgørende betydning, at vi ikke kommer til at slå ilden ihjel, ved at bureaukratisere de respektive discipliner/aktiviteter på gaden unødigt.

Gode bud på indsatsområder
Gode bud på indsatsområder

Der var samtidig også enighed om, at vi ved at skabe en paraply-organisation, vil kunne komme til at stå stærkere. Gennem en skabelse af det rette vækstmiljø, vil vi få mulighed for at brede vores mange forskellige gadediscipliner ud til glæde for endnu flere. En sådan organisation vil både kunne styrke etablering og drift af faciliteter (udendørs/indendørs) samt styrke muligheden for at kunne støtte nye upcoming initiativer på gadeplan. Det økonomiske incitament, må dog aldrig stå alene, da fællesskabet omkring gadeidrætten, bør være det bærende princip. Det er således vigtigt, at lave et ’produkt’ der er bæredygtigt, også selvom vi ikke får økonomiske midler.

I forbindelse med afrundingen sidst på dagen, blev arbejdsgruppen opfordret til at fortsætte arbejdet ved at konkretisere, hvordan en organisering omkring gadeidrætten kunne tage form. Dette takkede arbejdsgruppen ja til. Morten Hansen (Street Dome) og Natalia Ivanova (streeteXpression) tilbød begge at hjælpe med det videre arbejde sammen med de øvrige medlemmer af arbejdsgruppen, som udgør Mikkel Rugaard (Parkour DK), William Frederiksen (Copenhagen Skatepark) og Simon Prahm (GAM3).

Næste skridt vil være at konkretisere tankerne og efterfølgende afstemme disse ved et nyt stormøde, som der forventes at blive indkaldt til inden sommerferien.

Læs hele referatet fra stormødet her.

Se flere billeder fra stormødet på facebook.com/gadeidraet.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s