Link

GAME Årsrapport 2013

GAME Årsrapport 2013

“Det bedste øjeblik i min Playmaker-tid indtil videre var, da hele danseholdet sad i bussen på vej til København til opvisningen ved GAME Finals. Mange af pigerne havde aldrig været længere væk end nabobyen, og alle var spændte, som om det var en tur til Los Angeles. Det var den vildeste oplevelse!”

Læs om Latife Jawhars dansehold fra Sønderborg og mange andre i den dugfriske årsrapport fra GAME. Enjoy!

Sprængfarligt debatindlæg fra Idan

Så har de gjort det igen. Idans kompromisløse analytikere på Kanonbådsvej har – endnu engang – taget bladet fra munden og ramt sømmet på hovedet. Tag f.eks. citat her til at starte med:

“Paradoksalt nok er nogle af de sværeste grupper at nå med idrætstilbud, eksempelvis sindslidende, visse indvandrermiljøer, hjemløse m.fl. ikke begunstiget af en struktureret og vedholdende støttestruktur på samme vis som eksempelvis idrætseliten eller store sportsarrangementer.”

Nu bliver det spændende at se om 1) Kulturministeriet tør tage de kontroversielle input med i den udredning, som skulle have været offentliggjort før jul, men som endnu lader vente på sig og 2) om politikerne efterfølgende tør handle på det. Vi er nogle, der holder vejret …

Læs Idrættens Analyseinstituts bud på hvordan en statslig idrætspolitik kunne se ud i deres seneste nyhedsbrev, som kan hentes her.

GAME Ledelsesberetning 2013

Af: Vibeke Frank (Formand i GAME) og Simon Prahm (Direktør i GAME)

2013 var året, hvor GAM3 blev til GAME. Med det nye navn fik vi også en ny samlende identitet for de mange forskellige aktiviteter på asfalten. Tre-tallet forsvandt og dermed den stærke reference til en enkelt sportsgren – nemlig 3-mod-3 street basket.

Blot et år efter fejringen af organisationens 10 års jubilæum vidner dette om et mod og en vilje til udvikling. Men det skal også ses som et udtryk for, at der lyttes til de brugere, som gennem årene har givet udtryk for, at den maskuline afgrænsende identitet ikke har inkluderet dem.

Ledelsesberetningen blev præsenteret ved GAME's årsmøde 25. marts 2014 i GAME København.
Ledelsesberetningen blev præsenteret ved GAME’s årsmøde 25. marts 2014 i GAME København.

En ambitiøs målsætning
Fremadrettet er det målet at skabe større synergi mellem aktiviteterne og at GAME bliver kendt for at få flere med i legen på asfalten. GAME er ikke bare for de udvalgte udsatte, men for alle uanset hvor man kommer fra og hvilken gadeidræt, man måtte være bidt af.

En så ambitiøs målsætning kan kun realiseres med et dedikeret team af frivillige og stærke samarbejdspartnere inden for de forskellige gadeidrætsdiscipliner. Sammen kan vi sænke tærsklen til idrætsdeltagelsen og frigøre gadens potentiale for positive, kreative og sunde fællesskaber. Med bæredygtighed, inklusion og innovation som centrale værdier vil måden vi arbejder på ligne den vi kender fra tidligere år.

Evaluering fra SDU
I det forgangne år, landede den længe ventede evaluering fra Syddansk Universitet. Evalueringen går tæt på GAME’s aktiviteter i de udsatte boligområder og viser, at programmet rammer plet i forhold til rekruttering og fastholdelse af deltagerne, at de unge opfatter GAME’s aktiviteter som både relevante og meningsfulde, samt at kun 45 % af deltagerne både har en mor og en far, som er aktive på arbejdsmarkedet.

Derudover indikerer hele 72 % af deltagerne, at de synes ’super godt’ om aktiviteterne og sidst men ikke mindst viser undersøgelsen, at omkring halvdelen af de unge, som ikke i forvejen dyrkede idræt, bliver idrætsaktive i anden sammenhæng ved siden af GAME.

Flere deltagere på gadeplan
Vores egen monitorering viser, at det samlede deltagerfremmøder på gadeplan er steget til 20.197 (2012: 16.074), men at deltagergennemsnittet i 2013 udviste et fald og nu ligger på 9,3 (2012: 10,9). Dette skal ses som et udtryk for, at fordoblingen af antallet af boligområder til 32 har givet flere fremmøder, men at aktiviteterne mange af de nye steder har taget tid at løbe i gang.

Effekten af de unge nyuddannede Playmaker-instruktører forventes i 2014 at slå igennem og løfte den gennemsnitlige deltagelse op over 10 igen, hvor den bør ligge. Monitoreringen viser også, at den vigtige fastholdelse af frivillige er steget for tredje år i træk og ligger nu på 35 % (2012: 24 %).

Vibeke Frank præsenterer ledelsesberetningen
Vibeke Frank præsenterer ledelsesberetningen

Psykosocialt udsatte unge
2013 var også året, hvor StreetMekka blev til GAME København. Med en ny spændende profil som leder af huset blev de gode takter fortsat og det årlige besøgstal på 41.030, svarende til 112 besøg om dagen, vidner om en vækst på 9 % sammenlignet med året før. Blandt brugerne er unge fra fem forskellige døgninstitutioner, som med projektet ”Gadeidræt for psykosocialt udsatte unge” har prøvet kræfter med asfalten.

Projektet har kørt et par år og viser i midtvejsevalueringen fra 2013 nogle yderst positive resultater. Her svarer hele 83 % af de unge, at de i dag dyrker mere idræt end før og flere af dem har tilmed taget skridtet, og er begyndt på egen hånd at stille hold til de månedlige Friday Jams.

Huset har med andre ord mange kvaliteter. Det blev officielt anerkendt i Køln i oktober, hvor huset blev præmieret med organisationens første internationale pris – IAKS-prisen. Prisen er det tætteste man kommer på en OL medalje i idrætsarkitektur.

Flere midler til at skabe effekt for
Fra et økonomisk synspunkt, har GAM3 igen i år oplevet et løft. Omsætningen har samlet set været på 13,6 millioner kroner, hvilket svarer til en vækst på 19 % (2012: 22 % vækst). Her er det for tredje år i træk særligt de private fonde, som har været med til at øge omsætningen.

Det har muliggjort et øget forbrug på aktiviteterne og projektledelsen af disse i både Danmark og Libanon. Fondenes direkte aktivitetsstøtte på knapt 5 millioner kroner er yderligere blevet suppleret af en flot bevilling på 45 millioner kroner fra Realdania og TrygFonden. Disse midler vil over de kommende to år blive anvendt til etablering af tre nye indendørsfaciliteter placeret i landets forskellige regioner.

Etableringen vil ske i tæt samarbejde med værtskommunerne og det lokale gadeidrætsmiljø. Esbjerg er i den forbindelse blevet udvalgt som den første by, der vil få revitaliseret en gammel udtjent lokomotivremise fra 1870 efter de lokale unges ønsker og gadedrømme.

På GAME’s vegne vil vi gerne takke vores mange frivillige, donorer, samarbejdspartnere, instruktører og medarbejdere, som har vist opbakning, engagement og gejst i et turbulent år med introduktionen af en ny samlende identitet. Jeres indsats i det forgangne år har været til stor inspiration og har varmet derude på asfalten.

We Love Asphalt!

Hele årsrapporten inkl. ledelsesberetning kan læses her.

Ildsjæle klar til at tage fat

Playmakers og frilvillige under stoledansen ved GAME Boot Camp 2014
Playmakers og frilvillige under stoledansen ved GAME Boot Camp 2014

I dag var jeg forbi GAME’s Boot Camp for at møde og holde oplæg for de ca. 100 unge ildsjæle fra hele landet, som i næste måned vil slippe deres aktiviteter løs på asfalten i udsatte boligområder i hele landet.

Efter at have præsenteret GAME’s nye værdier (bæredygtig, innovativ, inkluderende og uformel professionel) fik vi vendt perspektiverne ved den nye organisationsændring, som GAME står over for under overskriften “Mere Magt til Asfalten”. Der var stor gejst og virkelyst til at få den decentrale organisation implementeret. Med pilotprojekter i tre byer i 2014, bliver det spændende at samle op på erfaringerne i slutningen af året.

Hvad er gadeidræt?

12 skarpe spørgsmål og svar fra arbejdsgruppen for en national platform for gadeidræt.

Illustration af en national platform for gadeidræt
Illustration af en national platform for gadeidræt

Da der er rigtig mange, som har spurgt til hvad gadeidrætten særligt kan, om man kan organisere den uden at kvæle den og om hvorfor den bør støttes offentligt, kommer der her 12 svar for at kaste lys over asfalten.

  1. Hvad er gadeidræt?
  2. Er gadeidræt det samme som gadesport?
  3. Skal man være medlem af en forening, for at være med?
  4. Hvad adskiller gadeidræt fra f.eks. foreningshåndbold eller fodbold?
  5. Hvad tilbyder gadeidrætten lokal- og nationalsamfundet?
  6. Hvorfor er gadeidrætten bedre organiseret sammen, end i de traditionelle hovedorganisationer?
  7. Hvorfor skal gadeidrætten støttes offentligt?
  8. Hvordan organiseres gadeidrætten bedst?
  9. Når organiseringen foregår uden for foreninger, hvordan sikrer man så, at midlerne kommer brugerne til gode?
  10. Risikerer man ikke, at det bliver de etablerede organisationer inden for gadeidrætten, der tager sig af størstedelen af puljemidlerne? Og er dette et problem?
  11. Hvorfor organiserede noget, der lever fint på egen hånd?
  12. Er der slet ikke nogen negative konsekvenser ved at støtte gadeidrætten?


Q:     Hvad er gadeidræt?

A:     Gadeidræt er idræt som dyrkes på gadeplan. Nogle gadeidrætter som f.eks. skateboarding, løbehjul, hacky sack, breakdance og parkour oprinder fra gaden, mens andre udspringer fra klassiske idrætsgrene, der er blevet tilpasset byrummet. I sidstnævnte kategori finder man f.eks. street basket, street handball, street bordtennis og gadefodbold. De fleste gadeidrætter dyrkes på asfalt og er ofte mindre pladskrævende end deres indendørs pendant.

Gadeidræt dyrkes som regel i selvorganiserede, uformelle eller fleksible praksisfællesskaber. Motionsidræt som f.eks. løb er dermed ikke inkluderet, da interaktionen med andre udøvere ofte er meget begrænset.

Gadeidræt er kendetegnet ved en høj grad af initativ, kreativitet og gør-det-selv mentalitet blandt udøverne. Gadeidrætten vil derfor blive ved med at udvikle nye former og aktiviteter med de unge på gadeplan som drivkræft.


Q:     Er gadeidræt det samme som gadesport?

A:     Ja. Gadesport kan bruges som betegnelse for den del af gadeidrætten, som er konkurrencebetonet. Det letteste er bare at kalde det hele gadeidræt – så rammer man ikke forkert.


Q:     Skal man være medlem af en forening, for at være med?

A:     Nej. Gadeidræt er ofte kendetegnet ved at formelt medlemskab af en forening ikke er nødvendigt. Alle kan være med, uanset økonomiske og sportslige forudsætninger, bare man har lysten.


Q:     Hvad adskiller gadeidræt fra f.eks. foreningshåndbold eller fodbold?

A:     Gadeidrætten er løsere organiseret og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. Den leverer fleksible rammer, som de unge selv kan være med til at udfylde, hvor det sociale, værdifællesskabet og multikulturen prioriteres over kampen om at komme på førsteholdet. Og så foregår den som udgangspunkt udendørs på gaden, hvor alle kommer og føler tilknytning til. Derfor er det let at komme med i legen.


Q:     Hvad tilbyder gadeidrætten lokal- og nationalsamfundet?

A:     Mange af de sportsdicipliner der i dag dyrkes i sportsklubberne, er opstået parallelt med udbredelsen af industrisamfundet. Sporten var med til at danne befolkningen/
arbejdsstyrken, så de kunne udfylde industriens behov for punktlighed og funktionalitet. Sat på spidsen kan man sige, at ungdommen blev forberedt på hulkort og samlebåndsarbejde på fabrikken ved at passe pladsen på grønsværen som højre back i 2 x 45 min i weekenden.

Det som blev efterspurgte i industrisamfundet er i dag knapt så aktuelt. Industrisamfundet er blevet til videns-, service- og netværkssamfundet – kært barn har mange navne. At den enkelte kan tænke kreativt og begå sig i et løst defineret netværk er i dag essentielt, hvis vi som samfund skal lykkes i en global kontekst. Og lige netop netværk og kreativitet er gadeidrætten stærk på – tænk blot på skateren, som sms’er vennerne for at de sammen kan forvandle storskrald til et fly-out de kan hoppe ud over.


Q:     Hvorfor er gadeidrætten bedre organiseret sammen, end i de traditionelle hovedorganisationer?

A:     Idrættens hovedorganisationer er dygtige til at servicere den traditionelle foreningsidræt, som de har over 100 års erfaring med. Gadeidrætten ved de langt mindre om. Da gadeidrætten i disse år er populær blandt beslutningstagerne, har hovedorganisationerne på det seneste bejlet til den, på trods af, at de ikke har kompetencerne og næppe heller det nødvendige mandat fra deres bagland. Forceres gadeidrætten alligevel ind hos DIF/DGI, vil det kompromittere både gadeidrætten og DIF/DGI’s fokus på foreningsidrætten. Det kan betyde, at gadeidrættens ambition om at skabe et vækstlag for hele idrætten forspildes. Mange af de unge, der søger gadeidrætten ønsker et mere frit og fleksibelt alternativ til foreningerne. Gadeidrætten vil ikke kunne udvikle sig og vokse i den kasse, som den langt hen ad vejen er en reaktion mod. Gadeidrætten skal have en platform, hvor den kan udvikle sig på sine egne præmisser.


Q:     Hvorfor skal gadeidrætten støttes offentligt? Det kører vel fint nu, og ligger det ikke i gadeidrættens DNA at jo mindre organisering jo bedre. Er det ikke netop et oprør mod etableringen?

A:     Ja, det kører fint i København og enkelte andre steder på landkortet. Men en lang række byer halter efter, selvom kommunerne ønsker at udnytte gadeidrættens potentialer bedre end de gør i dag. Der er derfor behov for at udbrede legen på gadeplan gennem vidensdeling og udviklingsstøtte. Et stort lokalt ønske i mange byer, er desuden at skabe mulighed for indendørs alternativer til gaden i vinterhalvåret.


Q:     Hvordan organiseres gadeidrætten bedst?

A:     Via en national platform for gadeidræt hostet af en af gadeidrættens organisationer og med et uvildigt råd, som fordeler puljemidlerne.


Q:     Når organiseringen foregår uden for foreninger, hvordan sikrer man så, at midlerne kommer brugerne til gode?

A:     Midlerne skal væk fra skrivebordene og ud og arbejde på asfalten. En national platform for gadeidræt vil kunne holde hånd i hanke med uddelingerne. Og så skal det være et kriterium, at den del af projektstøtten, som uddeles til gadeidrætsforeninger, skal komme andre end ansøger og deres medlemmer til gode. Det kan f.eks. ske via støtte til byg-selv-faciliteter eller uddannelse af instruktører i boligområderne.


Q:     Risikerer man ikke, at det bliver de etablerede organisationer inden for gadeidrætten, der tager sig af størstedelen af puljemidlerne? Og er dette et problem?

A:     Ja, det er en risiko. Men ved at have en række objektive kriterier for fordelingen af støttemidler, fuld transparens og et uvildigt råd, som foretager den politiske behandling af ansøgningerne, så undgår man, at dette bliver et problem. Midlerne skal gives til de projekter, som skaber størst mulig effekt.


Q:     Hvorfor organisere noget, som lever fint på egen hånd?

A:     Gaden må aldrig blive organiseret ud af gadeidrætten. Derfor er det vigtigt, at den videre udvikling af gadeidrætten sker med respekt for det selvorganiserede og energien omkring fællesskabet på gadeplan. Den nationale platform for gadeidræt skal have som mål, at bureaukratiet holdes på et absolut minimum.


Q:     Er der slet ikke nogen negative konsekvenser ved at støtte gadeidrætten?

A:     Enkelte die-hard gadeidrætsentusiaster vil muligvis foretrække fortsat at dyrke idrætten på egen hånd uden at blive en del af noget større. Men det vil der heldigvis fortsat være rig mulighed for. Målet er jo netop at udvikle – ikke at afvikle eller begrænse – gadeidrætten.

LINKS

Til dig, som gerne vil vide mere om gadeidrætten: