GAME Årsrapport 2013

“Det bedste øjeblik i min Playmaker-tid indtil videre var, da hele danseholdet sad i bussen på vej til København til opvisningen ved GAME Finals. Mange af pigerne havde aldrig været længere væk end nabobyen, og alle var spændte, som om det var en tur til Los Angeles. Det var den vildeste oplevelse!”

Læs om Latife Jawhars dansehold fra Sønderborg og mange andre i den dugfriske årsrapport fra GAME. Enjoy!

Advertisements

Sprængfarligt debatindlæg fra Idan

Så har de gjort det igen. Idans kompromisløse analytikere på Kanonbådsvej har – endnu engang – taget bladet fra munden og ramt sømmet på hovedet. Tag f.eks. citat her til at starte med:

“Paradoksalt nok er nogle af de sværeste grupper at nå med idrætstilbud, eksempelvis sindslidende, visse indvandrermiljøer, hjemløse m.fl. ikke begunstiget af en struktureret og vedholdende støttestruktur på samme vis som eksempelvis idrætseliten eller store sportsarrangementer.”

Nu bliver det spændende at se om 1) Kulturministeriet tør tage de kontroversielle input med i den udredning, som skulle have været offentliggjort før jul, men som endnu lader vente på sig og 2) om politikerne efterfølgende tør handle på det. Vi er nogle, der holder vejret …

Læs Idrættens Analyseinstituts bud på hvordan en statslig idrætspolitik kunne se ud i deres seneste nyhedsbrev, som kan hentes her.

Af: Vibeke Frank (Formand i GAME) og Simon Prahm (Direktør i GAME)

2013 var året, hvor GAM3 blev til GAME. Med det nye navn fik vi også en ny samlende identitet for de mange forskellige aktiviteter på asfalten. Tre-tallet forsvandt og dermed den stærke reference til en enkelt sportsgren – nemlig 3-mod-3 street basket.

Blot et år efter fejringen af organisationens 10 års jubilæum vidner dette om et mod og en vilje til udvikling. Men det skal også ses som et udtryk for, at der lyttes til de brugere, som gennem årene har givet udtryk for, at den maskuline afgrænsende identitet ikke har inkluderet dem.

Ledelsesberetningen blev præsenteret ved GAME's årsmøde 25. marts 2014 i GAME København.
Ledelsesberetningen blev præsenteret ved GAME’s årsmøde 25. marts 2014 i GAME København.

En ambitiøs målsætning
Fremadrettet er det målet at skabe større synergi mellem aktiviteterne og at GAME bliver kendt for at få flere med i legen på asfalten. GAME er ikke bare for de udvalgte udsatte, men for alle uanset hvor man kommer fra og hvilken gadeidræt, man måtte være bidt af.

En så ambitiøs målsætning kan kun realiseres med et dedikeret team af frivillige og stærke samarbejdspartnere inden for de forskellige gadeidrætsdiscipliner. Sammen kan vi sænke tærsklen til idrætsdeltagelsen og frigøre gadens potentiale for positive, kreative og sunde fællesskaber. Med bæredygtighed, inklusion og innovation som centrale værdier vil måden vi arbejder på ligne den vi kender fra tidligere år.

Evaluering fra SDU
I det forgangne år, landede den længe ventede evaluering fra Syddansk Universitet. Evalueringen går tæt på GAME’s aktiviteter i de udsatte boligområder og viser, at programmet rammer plet i forhold til rekruttering og fastholdelse af deltagerne, at de unge opfatter GAME’s aktiviteter som både relevante og meningsfulde, samt at kun 45 % af deltagerne både har en mor og en far, som er aktive på arbejdsmarkedet.

Derudover indikerer hele 72 % af deltagerne, at de synes ’super godt’ om aktiviteterne og sidst men ikke mindst viser undersøgelsen, at omkring halvdelen af de unge, som ikke i forvejen dyrkede idræt, bliver idrætsaktive i anden sammenhæng ved siden af GAME.

Flere deltagere på gadeplan
Vores egen monitorering viser, at det samlede deltagerfremmøder på gadeplan er steget til 20.197 (2012: 16.074), men at deltagergennemsnittet i 2013 udviste et fald og nu ligger på 9,3 (2012: 10,9). Dette skal ses som et udtryk for, at fordoblingen af antallet af boligområder til 32 har givet flere fremmøder, men at aktiviteterne mange af de nye steder har taget tid at løbe i gang.

Effekten af de unge nyuddannede Playmaker-instruktører forventes i 2014 at slå igennem og løfte den gennemsnitlige deltagelse op over 10 igen, hvor den bør ligge. Monitoreringen viser også, at den vigtige fastholdelse af frivillige er steget for tredje år i træk og ligger nu på 35 % (2012: 24 %).

Vibeke Frank præsenterer ledelsesberetningen
Vibeke Frank præsenterer ledelsesberetningen

Psykosocialt udsatte unge
2013 var også året, hvor StreetMekka blev til GAME København. Med en ny spændende profil som leder af huset blev de gode takter fortsat og det årlige besøgstal på 41.030, svarende til 112 besøg om dagen, vidner om en vækst på 9 % sammenlignet med året før. Blandt brugerne er unge fra fem forskellige døgninstitutioner, som med projektet ”Gadeidræt for psykosocialt udsatte unge” har prøvet kræfter med asfalten.

Projektet har kørt et par år og viser i midtvejsevalueringen fra 2013 nogle yderst positive resultater. Her svarer hele 83 % af de unge, at de i dag dyrker mere idræt end før og flere af dem har tilmed taget skridtet, og er begyndt på egen hånd at stille hold til de månedlige Friday Jams.

Huset har med andre ord mange kvaliteter. Det blev officielt anerkendt i Køln i oktober, hvor huset blev præmieret med organisationens første internationale pris – IAKS-prisen. Prisen er det tætteste man kommer på en OL medalje i idrætsarkitektur.

Flere midler til at skabe effekt for
Fra et økonomisk synspunkt, har GAM3 igen i år oplevet et løft. Omsætningen har samlet set været på 13,6 millioner kroner, hvilket svarer til en vækst på 19 % (2012: 22 % vækst). Her er det for tredje år i træk særligt de private fonde, som har været med til at øge omsætningen.

Det har muliggjort et øget forbrug på aktiviteterne og projektledelsen af disse i både Danmark og Libanon. Fondenes direkte aktivitetsstøtte på knapt 5 millioner kroner er yderligere blevet suppleret af en flot bevilling på 45 millioner kroner fra Realdania og TrygFonden. Disse midler vil over de kommende to år blive anvendt til etablering af tre nye indendørsfaciliteter placeret i landets forskellige regioner.

Etableringen vil ske i tæt samarbejde med værtskommunerne og det lokale gadeidrætsmiljø. Esbjerg er i den forbindelse blevet udvalgt som den første by, der vil få revitaliseret en gammel udtjent lokomotivremise fra 1870 efter de lokale unges ønsker og gadedrømme.

På GAME’s vegne vil vi gerne takke vores mange frivillige, donorer, samarbejdspartnere, instruktører og medarbejdere, som har vist opbakning, engagement og gejst i et turbulent år med introduktionen af en ny samlende identitet. Jeres indsats i det forgangne år har været til stor inspiration og har varmet derude på asfalten.

We Love Asphalt!

Hele årsrapporten inkl. ledelsesberetning kan læses her.

Ildsjæle klar til at tage fat

Playmakers og frilvillige under stoledansen ved GAME Boot Camp 2014
Playmakers og frilvillige under stoledansen ved GAME Boot Camp 2014

I dag var jeg forbi GAME’s Boot Camp for at møde og holde oplæg for de ca. 100 unge ildsjæle fra hele landet, som i næste måned vil slippe deres aktiviteter løs på asfalten i udsatte boligområder i hele landet.

Efter at have præsenteret GAME’s nye værdier (bæredygtig, innovativ, inkluderende og uformel professionel) fik vi vendt perspektiverne ved den nye organisationsændring, som GAME står over for under overskriften “Mere Magt til Asfalten”. Der var stor gejst og virkelyst til at få den decentrale organisation implementeret. Med pilotprojekter i tre byer i 2014, bliver det spændende at samle op på erfaringerne i slutningen af året.

Hvad er gadeidræt?

12 skarpe spørgsmål og svar fra arbejdsgruppen for en national platform for gadeidræt.

Illustration af en national platform for gadeidræt
Illustration af en national platform for gadeidræt

Da der er rigtig mange, som har spurgt til hvad gadeidrætten særligt kan, om man kan organisere den uden at kvæle den og om hvorfor den bør støttes offentligt, kommer der her 12 svar for at kaste lys over asfalten.

  1. Hvad er gadeidræt?
  2. Er gadeidræt det samme som gadesport?
  3. Skal man være medlem af en forening, for at være med?
  4. Hvad adskiller gadeidræt fra f.eks. foreningshåndbold eller fodbold?
  5. Hvad tilbyder gadeidrætten lokal- og nationalsamfundet?
  6. Hvorfor er gadeidrætten bedre organiseret sammen, end i de traditionelle hovedorganisationer?
  7. Hvorfor skal gadeidrætten støttes offentligt?
  8. Hvordan organiseres gadeidrætten bedst?
  9. Når organiseringen foregår uden for foreninger, hvordan sikrer man så, at midlerne kommer brugerne til gode?
  10. Risikerer man ikke, at det bliver de etablerede organisationer inden for gadeidrætten, der tager sig af størstedelen af puljemidlerne? Og er dette et problem?
  11. Hvorfor organiserede noget, der lever fint på egen hånd?
  12. Er der slet ikke nogen negative konsekvenser ved at støtte gadeidrætten?


Q:     Hvad er gadeidræt?

A:     Gadeidræt er idræt som dyrkes på gadeplan. Nogle gadeidrætter som f.eks. skateboarding, løbehjul, hacky sack, breakdance og parkour oprinder fra gaden, mens andre udspringer fra klassiske idrætsgrene, der er blevet tilpasset byrummet. I sidstnævnte kategori finder man f.eks. street basket, street handball, street bordtennis og gadefodbold. De fleste gadeidrætter dyrkes på asfalt og er ofte mindre pladskrævende end deres indendørs pendant.

Gadeidræt dyrkes som regel i selvorganiserede, uformelle eller fleksible praksisfællesskaber. Motionsidræt som f.eks. løb er dermed ikke inkluderet, da interaktionen med andre udøvere ofte er meget begrænset.

Gadeidræt er kendetegnet ved en høj grad af initativ, kreativitet og gør-det-selv mentalitet blandt udøverne. Gadeidrætten vil derfor blive ved med at udvikle nye former og aktiviteter med de unge på gadeplan som drivkræft.


Q:     Er gadeidræt det samme som gadesport?

A:     Ja. Gadesport kan bruges som betegnelse for den del af gadeidrætten, som er konkurrencebetonet. Det letteste er bare at kalde det hele gadeidræt – så rammer man ikke forkert.


Q:     Skal man være medlem af en forening, for at være med?

A:     Nej. Gadeidræt er ofte kendetegnet ved at formelt medlemskab af en forening ikke er nødvendigt. Alle kan være med, uanset økonomiske og sportslige forudsætninger, bare man har lysten.


Q:     Hvad adskiller gadeidræt fra f.eks. foreningshåndbold eller fodbold?

A:     Gadeidrætten er løsere organiseret og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. Den leverer fleksible rammer, som de unge selv kan være med til at udfylde, hvor det sociale, værdifællesskabet og multikulturen prioriteres over kampen om at komme på førsteholdet. Og så foregår den som udgangspunkt udendørs på gaden, hvor alle kommer og føler tilknytning til. Derfor er det let at komme med i legen.


Q:     Hvad tilbyder gadeidrætten lokal- og nationalsamfundet?

A:     Mange af de sportsdicipliner der i dag dyrkes i sportsklubberne, er opstået parallelt med udbredelsen af industrisamfundet. Sporten var med til at danne befolkningen/
arbejdsstyrken, så de kunne udfylde industriens behov for punktlighed og funktionalitet. Sat på spidsen kan man sige, at ungdommen blev forberedt på hulkort og samlebåndsarbejde på fabrikken ved at passe pladsen på grønsværen som højre back i 2 x 45 min i weekenden.

Det som blev efterspurgte i industrisamfundet er i dag knapt så aktuelt. Industrisamfundet er blevet til videns-, service- og netværkssamfundet – kært barn har mange navne. At den enkelte kan tænke kreativt og begå sig i et løst defineret netværk er i dag essentielt, hvis vi som samfund skal lykkes i en global kontekst. Og lige netop netværk og kreativitet er gadeidrætten stærk på – tænk blot på skateren, som sms’er vennerne for at de sammen kan forvandle storskrald til et fly-out de kan hoppe ud over.


Q:     Hvorfor er gadeidrætten bedre organiseret sammen, end i de traditionelle hovedorganisationer?

A:     Idrættens hovedorganisationer er dygtige til at servicere den traditionelle foreningsidræt, som de har over 100 års erfaring med. Gadeidrætten ved de langt mindre om. Da gadeidrætten i disse år er populær blandt beslutningstagerne, har hovedorganisationerne på det seneste bejlet til den, på trods af, at de ikke har kompetencerne og næppe heller det nødvendige mandat fra deres bagland. Forceres gadeidrætten alligevel ind hos DIF/DGI, vil det kompromittere både gadeidrætten og DIF/DGI’s fokus på foreningsidrætten. Det kan betyde, at gadeidrættens ambition om at skabe et vækstlag for hele idrætten forspildes. Mange af de unge, der søger gadeidrætten ønsker et mere frit og fleksibelt alternativ til foreningerne. Gadeidrætten vil ikke kunne udvikle sig og vokse i den kasse, som den langt hen ad vejen er en reaktion mod. Gadeidrætten skal have en platform, hvor den kan udvikle sig på sine egne præmisser.


Q:     Hvorfor skal gadeidrætten støttes offentligt? Det kører vel fint nu, og ligger det ikke i gadeidrættens DNA at jo mindre organisering jo bedre. Er det ikke netop et oprør mod etableringen?

A:     Ja, det kører fint i København og enkelte andre steder på landkortet. Men en lang række byer halter efter, selvom kommunerne ønsker at udnytte gadeidrættens potentialer bedre end de gør i dag. Der er derfor behov for at udbrede legen på gadeplan gennem vidensdeling og udviklingsstøtte. Et stort lokalt ønske i mange byer, er desuden at skabe mulighed for indendørs alternativer til gaden i vinterhalvåret.


Q:     Hvordan organiseres gadeidrætten bedst?

A:     Via en national platform for gadeidræt hostet af en af gadeidrættens organisationer og med et uvildigt råd, som fordeler puljemidlerne.


Q:     Når organiseringen foregår uden for foreninger, hvordan sikrer man så, at midlerne kommer brugerne til gode?

A:     Midlerne skal væk fra skrivebordene og ud og arbejde på asfalten. En national platform for gadeidræt vil kunne holde hånd i hanke med uddelingerne. Og så skal det være et kriterium, at den del af projektstøtten, som uddeles til gadeidrætsforeninger, skal komme andre end ansøger og deres medlemmer til gode. Det kan f.eks. ske via støtte til byg-selv-faciliteter eller uddannelse af instruktører i boligområderne.


Q:     Risikerer man ikke, at det bliver de etablerede organisationer inden for gadeidrætten, der tager sig af størstedelen af puljemidlerne? Og er dette et problem?

A:     Ja, det er en risiko. Men ved at have en række objektive kriterier for fordelingen af støttemidler, fuld transparens og et uvildigt råd, som foretager den politiske behandling af ansøgningerne, så undgår man, at dette bliver et problem. Midlerne skal gives til de projekter, som skaber størst mulig effekt.


Q:     Hvorfor organisere noget, som lever fint på egen hånd?

A:     Gaden må aldrig blive organiseret ud af gadeidrætten. Derfor er det vigtigt, at den videre udvikling af gadeidrætten sker med respekt for det selvorganiserede og energien omkring fællesskabet på gadeplan. Den nationale platform for gadeidræt skal have som mål, at bureaukratiet holdes på et absolut minimum.


Q:     Er der slet ikke nogen negative konsekvenser ved at støtte gadeidrætten?

A:     Enkelte die-hard gadeidrætsentusiaster vil muligvis foretrække fortsat at dyrke idrætten på egen hånd uden at blive en del af noget større. Men det vil der heldigvis fortsat være rig mulighed for. Målet er jo netop at udvikle – ikke at afvikle eller begrænse – gadeidrætten.

LINKS

Til dig, som gerne vil vide mere om gadeidrætten:

Billede

Se denne vellykkede lille film om tilblivelsen af Bangalores første offentlige skatepark, som Simon Weyhe fra Copenhagen Pro har været med til at producere. Det er tankevækkende, at mens man i andre dele af verdenen stimulerer og slipper gadekulturen løs med fællesskabende Do-It-Yourself (DIY) byggerier, så går vi i Danmark den modsatte vej og sætter fastlåsende begrænsninger i form af Dansk Standard. Målet bliver at gøre borgerne trygge – se f.eks. denne her standard, som skal beskytte “brugere og tredjepart”.

Det er jo sympatisk nok, at man gerne vil undgå ulykker. Men det virker nogle gange som om, at handle mere om rygdækning og at undgå, at borgmesteren havner på forsiden af lokalsprøjten, hvis et barn kommer til skade. Balladen er bare, at fjerner vi kanterne på gadeidrættens legepladser og pakker udøverne ind i vat, så bliver det sjovere at lave vilde tricks på spillekonsollen derhjemme i sofaen.

Det medfører fysisk inaktivitet og seks års kortere levetid for en stor del af en generation. Se det, er den virkelige ulykke, men det bliver nok aldrig en forsidehistorie, da det er langt mindre dramatisk end brækkede lemmer. Derfor blæses til kamp for DIY-kulturen og dens fællesskabs potentiale, for farligere legepladser og for en gennemsnitlig levetid, som gerne skulle få os op over den slovenske, som Danmark pt. ligger under.

Billede

Og som der bliver sagt i filmen om DIY-kulturen: “Let that thing grow all over the world”.

Tre nye skateanlæg på vej

Tre nye skateanlæg på vej

Tusindvis af skatere rundt om i Danmark kan se frem til bedre muligheder for at mødes, rulle og skate. Nordea-fonden går nu i samarbejde med GAME, Realdania og TrygFonden om at styrke gadeidrætten.

Nordea-fonden giver 9 millioner til et etablere tre udendørs skateanlæg, der kan fungere som samlingssteder for børn og unge, der skater.

De tre nye skateranlæg skal placeres i forbindelse med de GAME StreetMekka faciliteter, der i løbet af de kommende år skal etableres i tre byer rundt om i Danmark med støtte fra Realdania, TrygFonden og de udvalgte kommuner. Gadeidrætsorganisationen GAME bidrager med sparring og skal stå for driften af faciliteterne.

– Med de tre skateanlæg får børn og unge et nyt udendørs mødested, hvor de kan hænge ud og være aktive sammen, når og som det passer dem, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter aktiviteter, der fremmer gode liv.

Skating er Danmarks sjette største børneidræt, og rigtigt mange børn og unge søger bevægelse på hjul, som et mere fleksibelt alternativ til det traditionelle foreningsliv. På trods af populariteten er der stor mangel på udendørs faciliteter til de rullende fællesskaber i Danmark.

– Gennem de senere år er gadeidrætten blomstret op mange steder i landet. Men når vi snakker med ildsjælene på gadeplan, hører vi ofte, at der mangler faciliteter, hvor man kan dyrke gadeidrætten året rundt. Vores håb er, at kombinationen af fede udendørs skateanlæg og indendørs gadeidrætsfaciliteter, vil skabe det mødested, som gaden skriger efter, siger Simon Prahm direktør i GAME.

Esbjerg er valgt som første by og GAME StreetMekka Esbjerg med tilhørende skateanlæg åbner i efteråret 2015.

– Jeg synes at hele idégrundlaget bag GAME StreetMekka, hvor man gør gadeidrætten og streetkulturen mere tilgængelig, og hvor man samtidigt skaber et samlingssted for byens børn og unge, er helt fantastisk, siger for Jakob Lose, formand for Esbjerg Kommunes Kultur & Fritidsudvalg.

– I GAME StreetMekka Esbjerg vil børn og unge kunne dyrke gadeidræt på det tidspunkt, der passer dem, og på den måde der passer dem. Jeg synes det er unikt, at Realdania, TrygFonden og Nordea-fonden støtter op omkring projektet, så vi i fællesskab kan skabe nogle rammer, der med fokus på bevægelse, tilgængelighed, brugerinddragelse og fleksibilitet, vil skabe et frisk pust til ungdoms- og idrætskulturen, fortsætter Jakob Lose.

Skaterne i Esbjerg glæder sig over udsigten til et udendørs skateanlæg.

– I mange år har vi drømt om en udendørs betonbowl, der kunne samle alle skaterne fra hele området. Nu går vores drøm endelig i opfyldelse, fortæller en begejstret Robert Hansen, skate-repræsentant i GAME StreetMekka Esbjerg brugerforum.

De to øvrige byer, der vil få et GAME StreetMekka med tilhørende skateanlæg, vil forventeligt blive valgt i løbet af 2014.

FAKTABOKS ESBJERG
Esbjerg er som den første af tre byer valgt til at få udviklet et mekka for gadeidræt – et GAME StreetMekka. Det er den gamle DSB remise, som forvandles til et asfalteret gaderum under tag med omkringlæggende udearealer til skate. Her vil byens børn og unge i fremtiden kunne dyrke street basket, gadefodbold, parkour, hip-hop dans, skateboarding og meget mere.

Målet med initiativet er at gøre gadeidrætten og streetkulturen tilgængelig for alle. Det skaber rum for det aktive og sunde liv hele året – også når vejret ikke tillader det.

Realdania og TrygFonden giver henholdsvis 35 og 10 millioner til at få udvalgt, udviklet og realiseret faciliteter til gadeidræt i tre byer, hvor gadeidrætten allerede blomstrer, men savner tag over hovedet. Foruden støtte til rådgivning, konkurrence, evaluering og formidling modtager Esbjerg Kommune 9 millioner kroner fra fondene samt en fondsafgift på knap 2 millioner kroner. Kommunen skal selv dække de resterende anlægsudgifter samt  Drift af anlægget i en 10-årig periode.

Nordea-fonden giver 9 millioner til realisering af udendørs skateanlæg i forbindelse med de tre indendørs faciliteter, hvoraf anlægget i Esbjerg støttes med 3 millioner.

Realiseringen af de tre nye GAME StreetMekkaer gennemføres i et partnerskab mellem Realdania, TrygFonden og Nordea-fonden. Gadeidrætsorganisationen GAME, der arrangerer gadeidræt i 32 boligområder rundt i Danmark og står bag idé og drift af det første GAME StreetMekka i København, bidrager med sparring og kvalificering til processen. GAME skal efterfølgende stå for driften af de nye GAME StreetMekkaer på baggrund af driftsaftaler med de udvalgte kommuner. Aktiviteterne vil blive arrangereret i samarbejde med lokale gadeidrætsorganisationer.

GAME StreetMekka Esbjerg forventes at åbne i efteråret 2015.

KONTAKT
Esbjerg Kommune: Borgmester, Johnny Søtrup, T: 2724 1200.
Esbjerg Kommune: Kultur & Udviklingschef, Mads Stendorf, T: 7616 1811
Realdania: Programchef, Marianne Kofoed, T: 3286 5211  
TrygFonden:  Evalueringschef, Dorte McGugan Pedersen, T: 4526 0807
Nordea-fonden: Kommunikationschef, Tine Wickers, T: 2840 8480
GAME: Direktør, Simon Prahm, T: 2728 8160
GAME: Udviklingschef, Mikkel Gjelstrup, T: 4057 5557

Læs mere: gamedenmark.org/gamestreetmekka/

GAME er en dansk baseret non-profit organisation, som siden 2002 har arbejdet for at udbrede gadeidræt og gadekultur. Med de unge som drivkraft afholder GAME åbne træninger på gadeplan i basket, dans, fodbold og parkour i udsatte boligområder i Danmark og Libanon. Målet er at sænke tærsklen til idrætsdeltagelsen, så flere kan komme med i legen og fællesskabet på asfalten.

I 2010 åbnede GAME i samarbejde med Københavns Kommune huset GAME København. Her kan byens unge dyrke gadeidrætten indendørs i uformelle rammer året rundt. Huset har døgnåbent og medlemspriserne er lave, så alle har mulighed for at være med.

Blog at WordPress.com.

Up ↑