Pulje til gadeidræt trækkes tilbage

Den frie leg med bold, hjul og krop på gaden rummer et stort potentiale, når målet er at få flere børn og unge i gang med at dyrke idræt. Seks ud af 10 danskere mener, at gadeidrætten er en effektiv måde at nå udsatte børn og unge, der ikke finder vej ind i den etablerede foreningsidræt.

Analyse_DK_2015

Derfor vakte det glæde, da politikerne på Christiansborg i foråret besluttede at øremærke 6,5 mio. kr. til puljen ”Alternative idrætsformer for børn og unge”. Ifølge Kulturministeriets hjemmeside, var puljens formål, at udfylde gadeidrættens potentiale for at få flere børn og unge, herunder særligt udsatte børn og unge, til at bevæge sig. Den politiske ambition om at bruge alternative idrætsformer til at række ud mod idrætssvage grupper er helt rigtig set. Gennem de senere år, har vi set konkrete resultater på tværs af gadeidrættens mange aktører på netop dette. Og i starten af det nye år, kommer de første tal fra Den Nationale Platform for Gadeidræt på hvor mange inaktive børn og unge, som er blevet flyttet over i fysisk aktivitet via de mange støttede projekter.

Det er derfor en stor skuffelse, at man fra Kulturministeriets side for nyligt meddelte alle ansøgere til puljen, at man har valgt at trække puljen tilbage. Det er særligt trist for de mange børn og unge, som kunne være blevet hjulpet i gang med et aktivt liv. Undersøgelser viser, at fysisk aktive personer lever op mod fem år længere end dem, der lever et fysisk inaktivt liv. Yderligere har de seks færre år med godt helbred.

Men det er også trist for samfundsøkonomien. En ny undersøgelse fra ISCA viser, at de direkte udgifter til at behandle følgevirkningerne af den stigende fysiske inaktivitet på europæisk plan årligt overstiger 9 milliarder euro. Samme undersøgelse viser, at hele 87 % af 15-årige europæere ikke er tilstrækkeligt fysisk aktive.

Det kan derfor blive dyrt på både det menneskelige og økonomiske plan, hvis ikke politikerne tør gå nye veje for at få flere børn og unge i gang med et fysisk aktivt liv. Hvad man politisk vil på området er ikke helt til at gennemskue efter tilbagetrækningen af puljen. Vi er derfor nogle, som holder vejret i de kommende måneder – og håber på snart at få pulsen lidt op.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s