Asfalt-perlen åbner

P1020027På onsdag i næste uge, åbner denne asfalt-perle i Esbjerg. Vi er nogle, som glæder os ufatteligt meget til at tage det nye flotte GAME Streetmekka Esbjerg i brug. Ikke mindst Esbjergs mange asfaltafhængige børn og unge, som har ventet i spænding i over to år siden workshoppen en kold vinterdag i slutningen 2013. Her blev ønsker og forventninger til den nye state-of-the-art gadeidrætsfacilitet bygget i LEGO og udtrykt som SMS-lyrik.

P1010940

I dag står det hele funklende klar til brug. Og ja, det alt overskyggende ønske om en betonbowl er blevet hørt, så Esbjerg kan blive endnu et stop på den skateboard-marguritrute som begynder at tegne sig med Multiparken i Helsingør, Fælledparken i København, Street Dome i Haderslev, etc.

P1010965

Derudover byder GAME Streetmekka Esbjerg også på lækre rammer og rum til streetdance, parkour, streetsoccer, streetbasket, graffiti, udhæng og meget mere.

P1010975

High five til EFFEKT Arkitekter, som har tegnet et fantastisk hus langt over hvad man kunne forvente. Til Vestbyg som har bygget i kvalitet og med tidsplan der holder. Og til Esbjerg Kommune, som sammen med Realdania, TrygFonden, Nordea-fonden og Claus Sørensen Fonden som har finansieret. Og til alle andre involverede, særligt Jannie Mai Vesti og Mikkel Gjelstrup fra GAME (se billedet).

Pst … hvis du har lyst til at kigge forbi, så går det hele ned på Nørrebrogade 1 C i Esbjerg, onsdag 6. januar 2016 kl. 14-16 med borgmestertale og fuld udblæsning. Officielt skal man være inviteret, men hvis du er gade, så kigger du forbi anyways. Vi ses!

Åbent brev til Blå Blok: Nedskæringerne i dansk udviklingsbistand

Jeg skriver for at udtrykke min stærkeste protest over de voldsomme nedskæringerne i dansk udviklingsbistand, der er på vej.

Jeg er medstifter og direktør i GAME, en dansk baseret NGO, der uddanner unge rollemodeller til at drive gadeidræt i udsatte boligområder i Danmark og i Libanon.

Jeg ved, at Danmark kan gøre en stor forskel ude i verden. Både på den korte bane med begavet og organiseret humanitær hjælp. Men særligt også på den stædige, længere bane: Udvikle civilsamfund, styrke demokrati, ligestilling, bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, fattigdom og radikalisering. Lange, seje træk, der kræver midler. GAME arbejder i Libanon i samarbejde med organisationer som KVINFO og MS/ActionAid og får støtte og rådgivning af CISU.

At skære i den langsigtede udviklingsbistand vil være en katastrofe og spænde ben for succes-historier, som den om frivillige Cyrine, der hjælper til at styrke ligestilling i Libanon: http://gamedenmark.org/news/people-of-game-cyrine-nabulsi-er-frivillig-playmaker-i-libanon/