National platform for gadeidræt har bred opbakning fra gaden

Af William Frederiksen (Royal Copenhagen Skate), Morten Hansen (Street Dome), Mikkel Rugaard (Parkour DK) og Mikkel Gjelstrup (GAME), alle medlemmer af arbejdssgruppen bag en national platform ved navn GADEIDRÆT.

Pedro_stalefish

Debat: Frederik von Sperling og Martin Kjærgaard fra DGI Underground påstår i et debatindlæg på Altinget.dk (09/01/14), at opbakningen til en national platform for gadeidræt er tvivlsom, og fremstiller det som om, at GAME alene står bag. Dette er ikke korrekt.

Bag en national platform for gadeidræt står en bred vifte af initiativer fra hele landet. Det er initiativer, der til daglig arbejder med gadeidræt, kender behov og kulturen på gaden, og som har mange års erfaring med at få aktiviteterne på gadeplan til at leve. Initiativerne er forskellige og strækker sig over foreninger, organisationer, idrætsfaciliteter og ildsjæle. Fælles for alle er, at de ønsker bedre rammer for gadeidrætten og arbejder for at platformen GADEIDRÆT realiseres.

Bredden i listen er et klart signal om, at platformen ved navn GADEIDRÆT har et tydeligt mandat fra en stor del af gadeidrættens initiativer i Danmark.

Listen kan findes på facebook.com/gadeidraet (red: og på et direkte linke her).

Vi er en platform – ikke en paraplyorganisation
De to projektledere fra DGI Underground omtaler initiativet som en paraplyorganisation. Vi arbejder ikke for en ny paraplyorganisation – vi arbejder for en national platform for gadeidræt. Det er en vigtig pointe. Vi vil ikke organisere og bureaukratisere gadeidrætten. Vi vil understøtte og udvikle gadeidrætten på aktiviteternes egne præmisser.

Igennem efteråret har vi haft en god dialog med Kulturministeren og Kulturudvalget, der gjorde det klart, at de ikke ønskede en ny administrativ tung paraplyorganisation. Rådet vi fik var: Præsenter en løsning der virker og får gadeidrætten til at leve.

En national platform for gadeidræt kan støtte og rådgive alle, der har en interesse i at udvikle gadeidrætten. Kommuner, organisationer, foreninger, ildsjæle, udøvere på gaden osv. Lokale eller landsdækkende, veletablerede eller løst-strukturerede, permanente eller midlertidige – og uden at skelne til om de registrerer deres medlemmer eller ej. Det betyder, at platformen GADEIDRÆT kan understøtte gadeidrætten mere direkte, åbent og fleksibelt og fokusere sin indsats på at skabe en masse aktivitet på gadeplan med udøverne som primus motor. Derfor vil platformstanken virke.

Gadeidrætten skal stå på egne ben
Gadeidrætten har brug for en selvstændig platform, hvor den kan udvikle sig på egne præmisser understøttet af aktører, der har netværket og kontakten til gaden. De aktiviteter, de unge dyrker på gadeplan, er fleksible, kreative og båret af selvorganisering og medejerskab. Organiseringen omkring gadeidrætten skal afspejle dette og være i øjenhøjde med kulturen på gaden.

Vi mener ikke, at hovedorganisationerne er de rette til at løfte gadeidrætten. Mange af de unge, der søger gadeidrætten, ønsker et mere frit og fleksibelt alternativ til foreningerne. Mange af de initiativer, der arbejder med gadeidræt har svært ved at forene deres projekter med en stærk medlems- og foreningstankegang. Idrættens hovedorganisationer er dygtige til at understøtte foreningsidrætten, som de har over 100 års erfaring med. Men det kræver nogle helt andre værktøjer og kompetencer at få gadeidrætten til at leve.

Hvis gadeidrætten skal realisere sit potentiale som et supplement til foreningerne og et vækstlag for hele idrætten, skal den have lov at stå på egne ben.

Læs mere om GADEIDRÆT her

 

Advertisements

Gadeidrætten skal med ind i varmen

Af Arbejdsgruppen for en national platform for gadeidræt; William Frederiksen (Royal Copenhagen Skate), Morten Hansen (StreetDome), Mikkel Rugaard (Parkour DK) og Simon Prahm (GAM3) (Artiklen er blevet bragt på altinget.dk 12/11/13).

I 2014 skal loven for uddeling af tipsmidlerne revideres, og spørger man udøverne af gadeidræt, er det dermed tid til at gøre op med det traditionelle, foreningsbaserede paradigme, som gennemsyrer fordelingen af midlerne i dag.

gadeidraet_gam3dk

Der er ingen tvivl om at Danmark er et foreningsland, og at vi gennem tiden har yndet at organisere os i alt lige fra antenneforeninger til idrætsforeninger. Men billedet er i dag knapt så tidssvarende, da mange foreninger har mistet deres tag i bunden af samfundet. I en tid hvor antallet af fattige børn er i voldsom vækst, er det et problem, at både de økonomiske og talentmæssige forudsætninger for at indgå i idrætsforeningerne mange steder er uoverkommelige for de ressourcesvage familier.

Foreningerne har ikke længere den samme folkelighed. Det ses bl.a. ved, at andelen af idrætsaktive danskere, som dyrker foreningsidræt, siden 2004 er faldet fra 67 til 41 %. Det er derfor på høje tid, at politikerne overvejer, om foreningsidrætten fortsat er den eneste, som vores velfærdssamfund skal støtte via tipsmidlerne. Der er ingen tvivl om, at idrættens nuværende hovedorganisationer gør og gennem årene har gjort meget godt for idrætten i Danmark.

Danmarks Idrætsforbund har med sine 117 år på bagen været med til at opstarte en tradition for at mødes omkring den fysiske udfoldelse, dengang det handlede om skøjteløb på Københavns søer og fodbold på Fælleden. Men med de seneste 15 år, hvor antallet af fysisk inaktive unge er steget markant, er det – i sportens ånd – blevet tid til at give plads til, at nye talenter kan komme på banen.

Gadeidrætten har i den samme årrække været i rivende udvikling, og især i København og omegn har gadeidrætsfaciliteter fået et kæmpe boost gennem de senere år. Det er et produkt af en stor indsats fra miljøets egne aktører, der igennem mange år har taget ansvar og udviklet løsninger og etableret faciliteter i samarbejde med de lokale kommuner. Men store dele af landet halter bagud.

De selvorganiserede miljøer og praksisfællesskaber omkring skateboarding, gadefodbold, rulleskøjter, løbehjul, parkour, street basket etc., fungerer på helt andre præmisser og skal grundlæggende gødes helt anderledes end den etablerede del af idrætsverden. I gadeidrætten er de vigtigste nøgler til succes autenticitet, faciliteter af høj kvalitet samt en brugerfacilitering, der understøtter det selvorganiserede. Men midlerne til at fastholde, udbrede og udvikle gadeidrætten til hele landet mangler.

En national platform for gadeidrætten
Derfor har en bred skare af gadeidrættens aktører taget initiativ til at etablere en national platform for gadeidræt med det formål at fremme udviklingen og udbredelsen af gadeidrætten i Danmark. Bag platformen står mere end 20 organisationer fra hele landet, som brænder for legen på gaden, men som p.t. er overladt til sig selv.

Forud for revideringen af tipsloven har Folketinget igangsat en udredning om idrættens struktur og økonomi, som skal danne baggrund for en ny lov om fordeling af spillemidlerne. Kulturministeriet er i fuld gang med arbejdet, men allerede nu kan man roligt nedjustere sine forventninger. De foreløbige meldinger fra teamet af konsulenter bringer nemlig ikke noget nyt til torvs, da man har valgt at basere størstedelen af udredningen på analyser af idrættens eksisterende organisationer. Ganske paradoksalt kommer det nye dermed ikke i spil, fordi det ikke allerede er med.

Derfor dette opråb. Skal vi blive vedblive hvad vi er, eller tør vi som samfund udfordre billedet af Danmark som foreningsland? Og hvor får vi mest bevægelse for velfærdskronerne? I en tid med knaphed, hvor alle andre hjørner af velfærdsstaten bliver vendt og drejet, hvorfor så ikke også anlægge et kritisk blik på effekten af vores idrætsstøtte? Spørgsmålet er måske nærmere, om vi tør lade være? Ultimativt er det nationens sundhed og sammenhængskraft, som er på spil. Nogle vil mene, at netop sammenhængskraften vil lide, hvis vi åbner op for alternative organiseringsformer. Men da skreddet allerede er sket, handler det om at udnytte de kreative potentialer, gadeidrætten rummer og på den måde skabe et nyt, åbent og tilgængeligt fællesskab.

Tipsmidlerne bør derfor fordeles på en måde, som afspejler befolkningens idrætsudøvelse. I dag modtager den organiserede idræts hovedorganisationer over 600 millioner kroner årligt, mens gadeidrætten står uden for i kulden med et budget på 0 kroner. Ved efterårets store idrætskonference i Vejen blev ledende kræfter i DIF og DGI alligevel hurtigt enige om, at det ville være ”fuldstændig hul i hovedet” at give penge til et selvstændigt initiativ for gadeidræt. Fokus for konferencen var idrættens største udfordringer og løsningen blev – desværre ikke overraskende – mere af det samme. Dette til trods for at nye undersøgelser fra Idrættens Analyseinstitut viser, at over halvdelen af idrætten i Danmark i dag dyrkes selvorganiseret uden for foreningsregi.

Gadeidrætten hverken kan eller skal topstyres, registreres eller puttes i kasser. Men ved at skabe en national platform, kan vi understøtte og sikre, at udøveren på asfalten står fast. Ved at udfolde gadeidrættens potentialer skabes et vækstlag til glæde og gavn for hele idrætten. Resultatet vil være en øget mangfoldighed i idrætsdeltagelsen, som vil give idrætten den folkelighed og legitimitet tilbage, som den er godt på vej til at miste.

Facebook med holdning

De to iderige og energiske knægte Stefan Tholstrup Schmidt og Simon Holmgaard har efterhånden rumsteret en del med deres nye initiativ TAG DEL. I denne uge blev webportalen så lanceret og jeg må sige, at den langt overgår forventningerne.

Image

Personligt synes jeg godt om ideen med at dele udfordringer på tværs af frivillige organisationer, i en tid, hvor nettet ellers mest benyttes til selvpromovering. Det sidste kan blive lidt skingert i længden – og ja, jeg falder også selv i en gang i mellem.

TAG DEL ønsker derimod at bringe folk sammen i et online community for at skabe de bedste løsninger, hvorefter det ambitiøse mål er, at brugerne efterfølgende skal gå sammen om at realisere dem. Som Stefan udtaler til TV2.dk: Vi vil gerne gøre det lettere for den enkelte borger i Danmark at bidrage og tage et medansvar for de udfordringer vi står overfor.

Jeg var selv lidt skeptisk, for hvad nytter det at kæmpe imod Facebook, som synes at suge og samtidig udvande den meste energi ud af selv den mest ihærdige online debattør. Men udover at det på TAGDEL.dk kan være svært at finde frem til organisationerne bag udfordringerne samt minimale bugs, som at man f.eks. altid kommer ind i en tom inbox og skal klikke en ekstra gang, før svar på ens posts kommer frem, så fungerer siden intuitivt og gnidningsfrit.

GAM3 har allerede fået en del input på hvordan vi kan løse udfordringen med stort frafald af frivillige og Splinx har fået input på hvordan de kan hjælpe “folket” til selv at skabe flere sportsaktiviteter for sig selv og hinanden.

Initiativet hostes af KPH og er støttet af Velux Fonden, Villum Fonden og Det Obelske Familefond. Thumbs up og god vind derudaf!

Referat fra stormødet om gadeidrættens fremtid

Der arbejdes i de tre workshops
Der arbejdes i de tre workshops

I et forsøg på at skabe fælles fodslag omkring udviklingen af gadeidrætten, lagde StreetMekka hus til stormødet “Gadeidrættens Fremtid” fredag 18. januar. Der var et flot og mangfoldigt fremmøde med deltagere fra hele landet, lige fra Herning til Haderslev, og discipliner lige fra BMX til Slackline. På vegne af arbejdsgruppen, havde jeg fået fornøjelsen at indlede mødet, mens William Frederiksen fra Copenhagen Skatepark stod for den afrunding, som efterfulgte de tre workshops.

Og hvad kom vi så frem til, tænker du nok. Dagen var præget af en stor kærlighed til praksisfælleskaberne på gaden, et stærkt forbehold mod for meget organisering, samt en forskellighed på tværs af disciplinerne. Der var derfor stor enighed om, at det er af afgørende betydning, at vi ikke kommer til at slå ilden ihjel, ved at bureaukratisere de respektive discipliner/aktiviteter på gaden unødigt.

Gode bud på indsatsområder
Gode bud på indsatsområder

Der var samtidig også enighed om, at vi ved at skabe en paraply-organisation, vil kunne komme til at stå stærkere. Gennem en skabelse af det rette vækstmiljø, vil vi få mulighed for at brede vores mange forskellige gadediscipliner ud til glæde for endnu flere. En sådan organisation vil både kunne styrke etablering og drift af faciliteter (udendørs/indendørs) samt styrke muligheden for at kunne støtte nye upcoming initiativer på gadeplan. Det økonomiske incitament, må dog aldrig stå alene, da fællesskabet omkring gadeidrætten, bør være det bærende princip. Det er således vigtigt, at lave et ’produkt’ der er bæredygtigt, også selvom vi ikke får økonomiske midler.

I forbindelse med afrundingen sidst på dagen, blev arbejdsgruppen opfordret til at fortsætte arbejdet ved at konkretisere, hvordan en organisering omkring gadeidrætten kunne tage form. Dette takkede arbejdsgruppen ja til. Morten Hansen (Street Dome) og Natalia Ivanova (streeteXpression) tilbød begge at hjælpe med det videre arbejde sammen med de øvrige medlemmer af arbejdsgruppen, som udgør Mikkel Rugaard (Parkour DK), William Frederiksen (Copenhagen Skatepark) og Simon Prahm (GAM3).

Næste skridt vil være at konkretisere tankerne og efterfølgende afstemme disse ved et nyt stormøde, som der forventes at blive indkaldt til inden sommerferien.

Læs hele referatet fra stormødet her.

Se flere billeder fra stormødet på facebook.com/gadeidraet.

Ny rammeaftale uden gadeidræt og selvorganisering

Er det bare mig, eller er dagens rammeaftaler, som Kulturministeriet har indgået med DIF og DGI dobbeltkonfekt? Med fare for at få hele det danske (forenings-)idrætsliv på nakken, så virker det sådan, når man læser de to aftaler.

DIF vil i 2013 få 300.000.000 kr. til bl.a. at “få flere til at dyrke idræt i DIFs forbund ved at der i idrætsforeningerne udvikles fleksible tilbud og ved at der i forbundene arbejdes aktivt med tiltrækning og fastholdelse af klubber“.

Samtidig vil DGI få 273.400.000 kr. så lige præcis de kan blive “idrætsforeningernes foretrukne samarbejdspartner i forhold til at imødekomme danskernes behov for idræt og motion“.

Gadeidrætten og den selvorganiseret idræt er ikke nævnt med et ord. Man kan sammenligne det med at gå ind i en skobutik og betale to gange for den samme venstre sko. Hvorfor ikke lave en idrætspolitik, som løber på to ben?

Se rammeaftalerne i fuld længde her.
Følg med i debatten på Facebook