Overraskende tal for danskernes idrætsdeltagelse?

Så er der kommet dugfriske tal på danskernes idrætsdeltagelse. Denne gang fra GAME, som har fået Analyse Danmark til at kigge på hvordan idrætsbilledet ser ud blandt voksne danskere med særligt fokus på gadeidrætten. Her siger 64 procent af danskerne, at de dyrker idræt i en eller anden udstrækning, 22 procent af danskerne er aktive medlemmer af en idrætsforening og 38 procent dyrker selvorganiseret idræt (GAME, 2015).

GAME_Roskilde
Gadeidræt i Æblehaven, Roskilde. Foto: Caroline Bohn, 2015

Tallene er enten overraskende eller knapt så overraskende. Hvis udgangspunktet er Idrættens Analyseinstituts (IDAN) seneste afdækning af danskernes idrætsvaner (IDAN, 2011), så er de nye tal ganske overraskende. IDANs undersøgelse peger nemlig på, at hele 41 procent dyrker idræt i en forening. Men kigger man på Den Europæiske Kommisions undersøgelse fra 2014 (EC, 2014), er det samme tal 22 procent. Med dette perspektiv er de nye tal knapt så overraskende.

Dette afføder en række spørgsmål, hvoraf det væsentligste må være, hvilket af de to tal der er tættest på virkeligheden. Her er det værd at tage et nærmere kig på metoden – beklager at det bliver lidt nørdet, men djævelen ligger som bekendt i detaljen.

Mens EU og Analyse Danmarks undersøgelser med hhv. 1.010 og 1.052 interviews kun lige akkurat når op på det nødvendige minimum for at kunne være repræsentative for den danske befolkning, så forholder det sig anderledes med IDANs. Her har man sendt spørgeskemaer ud til hele 9.074 voksne, men trods en ihærdig indsats for at få det 20 sider lange skema retur, er svarprocenten helt nede på 43,6 procent.

Dette er sandsynligvis den væsentligste årsag til at IDANs tal for foreningsdeltagelsen er blevet 86 procent højere end både EU og Analyse Danmarks tal. Antager man lidt firkantet, at de idrætsaktive danskere er mere motiveret for at returnere et spørgeskema om deres idrætsdeltagelse, end dem, for hvem spørgeskemaet taler til deres dårlige samvittighed, så har vi måske forklaringen. Det er derfor rigtig trist, at svarprocenten for undersøgelser af danskernes idrætsdeltagelse er faldet støt siden man første gang spurgte til emnet i 1964.

Personligt krydser jeg derfor alt hvad der kan krydses for, at IDAN i deres kommende undersøgelse, som er planlagt at blive igangsat i efteråret spørger mere ind til den voksende gadeidræt samt at der benyttes interviews frem for spørgeskemaer. Det tror jeg personligt ville give et mere retvisende billede af, hvor mange danskere der er aktive hvor. Dette er selvsagt vigtigt for at kunne træffe kvalificerede beslutninger på et oplyst grundlag for hvilke indsatser der skal til, for at vi som samfund kan få flere i gang med et fysisk aktivt liv. Til glæde for samfundet, som vil kunne begrænse den fysiske inaktivitets omkostninger på sundhedsbudgetterne. Og til glæde for den enkelte, som vil kunne forvente at leve længere og få flere år med godt helbred.

Advertisements

National platform for gadeidræt har bred opbakning fra gaden

Af William Frederiksen (Royal Copenhagen Skate), Morten Hansen (Street Dome), Mikkel Rugaard (Parkour DK) og Mikkel Gjelstrup (GAME), alle medlemmer af arbejdssgruppen bag en national platform ved navn GADEIDRÆT.

Pedro_stalefish

Debat: Frederik von Sperling og Martin Kjærgaard fra DGI Underground påstår i et debatindlæg på Altinget.dk (09/01/14), at opbakningen til en national platform for gadeidræt er tvivlsom, og fremstiller det som om, at GAME alene står bag. Dette er ikke korrekt.

Bag en national platform for gadeidræt står en bred vifte af initiativer fra hele landet. Det er initiativer, der til daglig arbejder med gadeidræt, kender behov og kulturen på gaden, og som har mange års erfaring med at få aktiviteterne på gadeplan til at leve. Initiativerne er forskellige og strækker sig over foreninger, organisationer, idrætsfaciliteter og ildsjæle. Fælles for alle er, at de ønsker bedre rammer for gadeidrætten og arbejder for at platformen GADEIDRÆT realiseres.

Bredden i listen er et klart signal om, at platformen ved navn GADEIDRÆT har et tydeligt mandat fra en stor del af gadeidrættens initiativer i Danmark.

Listen kan findes på facebook.com/gadeidraet (red: og på et direkte linke her).

Vi er en platform – ikke en paraplyorganisation
De to projektledere fra DGI Underground omtaler initiativet som en paraplyorganisation. Vi arbejder ikke for en ny paraplyorganisation – vi arbejder for en national platform for gadeidræt. Det er en vigtig pointe. Vi vil ikke organisere og bureaukratisere gadeidrætten. Vi vil understøtte og udvikle gadeidrætten på aktiviteternes egne præmisser.

Igennem efteråret har vi haft en god dialog med Kulturministeren og Kulturudvalget, der gjorde det klart, at de ikke ønskede en ny administrativ tung paraplyorganisation. Rådet vi fik var: Præsenter en løsning der virker og får gadeidrætten til at leve.

En national platform for gadeidræt kan støtte og rådgive alle, der har en interesse i at udvikle gadeidrætten. Kommuner, organisationer, foreninger, ildsjæle, udøvere på gaden osv. Lokale eller landsdækkende, veletablerede eller løst-strukturerede, permanente eller midlertidige – og uden at skelne til om de registrerer deres medlemmer eller ej. Det betyder, at platformen GADEIDRÆT kan understøtte gadeidrætten mere direkte, åbent og fleksibelt og fokusere sin indsats på at skabe en masse aktivitet på gadeplan med udøverne som primus motor. Derfor vil platformstanken virke.

Gadeidrætten skal stå på egne ben
Gadeidrætten har brug for en selvstændig platform, hvor den kan udvikle sig på egne præmisser understøttet af aktører, der har netværket og kontakten til gaden. De aktiviteter, de unge dyrker på gadeplan, er fleksible, kreative og båret af selvorganisering og medejerskab. Organiseringen omkring gadeidrætten skal afspejle dette og være i øjenhøjde med kulturen på gaden.

Vi mener ikke, at hovedorganisationerne er de rette til at løfte gadeidrætten. Mange af de unge, der søger gadeidrætten, ønsker et mere frit og fleksibelt alternativ til foreningerne. Mange af de initiativer, der arbejder med gadeidræt har svært ved at forene deres projekter med en stærk medlems- og foreningstankegang. Idrættens hovedorganisationer er dygtige til at understøtte foreningsidrætten, som de har over 100 års erfaring med. Men det kræver nogle helt andre værktøjer og kompetencer at få gadeidrætten til at leve.

Hvis gadeidrætten skal realisere sit potentiale som et supplement til foreningerne og et vækstlag for hele idrætten, skal den have lov at stå på egne ben.

Læs mere om GADEIDRÆT her

 

Video

Gadeidræt – Hvad skal der til?

Hvad skal der til for at forbedre forholdene for gadeidrætten? Lyt til dem der har fødderne solidt plantet på asfalten.

I videoen møder du repræsentanter fra Copenhagen Parkour, Parkour.dk, Helligdommen Skatepark, Sweet Sixteen, City Girls Street Soccer, Jibe Longboards, GAM3, PingOut, Street Handball, Royal Copenhagen Skate, StreetXpression og Copenhagen Skatepark.