Det sociale enzym og vejen ud af krisen

Billede
Er det alene markedet og erhvervslivet, som skal redde os ud af den økonomiske krise, eller har civilsamfundet også noget at byde på? Jeg faldt over et spændende kronik fra Jesper Nygård (adm. direktør, KAB), som har gjort sig nogle interessante tanker omkring hvad der skal til for at bære vores velfærdsstat videre i de kommende år, hvor presset på den vil blive øget af globalisering, pres på skatterne, økonomisk krise, etc. I et debatindlæg på danskekommuner.dk siger Nygård:

“Jeg tror, at løsningen ligger i en stærk kobling mellem de tre sektorer – staten, markedet og civilsamfundet. En vision om, at vi skal have frivilligheden og engagementet fra civilsamfundet, virketrangen fra markedet og den faglige tyngde fra den offentlige sektor til i meget større omfang at arbejde sammen og understøtte hinanden. Mit bud er, at der ligger en fantastisk mulighed i denne kobling. Der gemmer sig potentielt et socialt enzym, der kan frigøre vilde mængder energi.”

Andreas Hjort Frederiksen og hans team hos Social+ er inde på noget af det samme. De foreslår f.eks., at man på jobcentret bliver mødt med muligheden for at lave frivilligt arbejde den første måned i stedet for de knapt så meningsfulde CV-kurser.

Alt sammen er interessante tanker og netop det vi i GAM3 også forsøger at arbejde med. Kan man f.eks. frigøre den energi og det kreative potentiale, som de unge PlayMakers og KeyPlayers rummer, så vinder vi alle på det – både individ og samfund.

Hvis du vil mere i dybden med temaet, så hent hele publikationen “Det sociale enzym – essensen af tanker om et velfærdssamfund” (pdf).

Advertisements

Sådan skrues en succesfuld ungestrategi sammen

Ungestrategier vokser livligt frem i kommuner over hele landet i disse år. Men hvad er rationalet for dette nye tiltag i en tid, hvor velfærdsdanmark er på skrump? Og hvordan ser en god ungestrategi ud?

Tidligere har kommunerne sammentænkt tilbuddene for børn og unge, men i de senere år er mange kommuner kommet frem til, at teenagere ikke har mere til fælles med småbørn, end de har med voksne. Stigende ungdomsarbejdsløshed, stort frafald på ungdomsuddannelserne og flugt fra Udkantsdanmark er yderligere med til at adressere behovet for en selvstændig strategi, som ofte skabes på tværs af kommunens forvaltninger. Formålet er bedre at kunne målrette indsatsen over for denne vigtige gruppe af borgere, som skal være med til at bære vores samfund videre i en tid præget af globalisering og øget konkurrence – både mellem byerne på nationalt plan, men også mellem nationer på internationalt plan.

Et vigtigt element i ungestrategierne er kultur og fritidslivet. Selvom mange kommuner bryster sig af at have et blomstrende foreningsliv, så ser billedet knapt så rosenrødt ud, når snakken falder på de unges deltagelse i selvsamme. Her rapporteres i stigende grad om frafald blandt de 13-19 årige. Den samme tendens gør sig gældende i ungdomsklubberne, hvor andelen af 7.-9. klasses elever, som er medlem af en ungdomsklub, er faldet fra 35 % til 25 % de sidste 10 år. Samlet set er der i dag 25 % af 9. klasseeleverne som ikke går til nogen faste fritidsaktiviteter og en tilsvarende andel, som er fysisk inaktive.

Tallene afføder mange spørgsmål. Hvorfor forlader de unge foreningerne og ungdomsklubberne? Hvad kan vi gøre for at fastholde dem? Men frem for at svare på disse, så lad os i stedet tage den berømte tur i helikopteren og spørge; Er dette overraskende? Og er der i det hele taget tale om et problem?

I december 2012 var GAM3 vært for Street Party’s Årskonference med temaet ”Ungestrategier og streetkultur”.
I december 2012 var GAM3 vært for Street Party’s Årskonference med temaet ”Ungestrategier og streetkultur”.

At de unge i dag ikke gør, som de altid har gjort, er vel næppe overraskende. Revolution hører ungdommen til, og det kan være nok så svært at gennemføre, hvis det hele skal foregå inden for de rammer, som ens bedstemors barnsben betrådte. De første idrætsforeninger herhjemme blev etableret for over 100 år siden. Ungdomsklubberne, som blev etableret i efterkrigstiden, har efterhånden også en del år på bagen. Begge institutioner har gennem årene spillet en væsentlig rolle i omstillingen fra landbrugs- til industrisamfund, hvor de unge skulle dannes og formes til at møde til tiden, være effektive og socialiseres ind i fællesskabet.

At ungdommens kreativitet, vildskab og energi nu søger nye veje, er derfor ikke overraskende, men nærmere naturligt. Hænger man fast i en forældet romance om, at fritidslivet i dag forener høj som lav i samfundet, så kan det forekomme som et problem. Men denne inkluderende evne er på retur, da foreningslivet mange steder er blevet polariseret i en sådan grad, at der sjældnere og sjældnere er plads til de ressourcesvage på klubbernes ungdomshold. Ikke pga. habitus, hudfarve eller kulturel baggrund, men pga. et tilvalg af hende, hvis forældre har slæbt hende med til træning siden 4-6 års alderen frem for hende, som ønsker at starte som 13 årig. Der er jo mesterskaber, som skal vindes, så medmindre kommunen kan lokke med projektmidler og partnerskaber, er det svært at modvirke denne sportens logik.

Men er det et problem, at de unge i stigende grad fravælger foreninger og ungdomsklubber? I disse år, hvor vi som nation forsøger at finde vores ben i et globaliseret videnssamfund, er det vel kun at betragte som en styrke, at ungdommen ikke er bange for at gå nye veje. At det er kreativitet og entreprenørskab frem for produktivitet vi skal konkurrere på, hvis vi skal slå kineserne, er ikke nyt. Det smukke er, at mange af de nye aktiviteter, som vokser frem blandt de stakkels ”forenings- og klubløse” unge i disse år, netop rummer svarene på denne udfordring. Gadeidræt som parkour, streetbasket og skateboarding anvender alle byrummet på en ny og mulighedsorienteret måde. Do-It-Yourself initiativer lægger ansvaret over på mikro-lokale fællesskaber og rummer dermed en mulighed for at tilsidesætte dansk brokkekultur. Hver dag træder nye unge i karakter som kulturskabere og eventmagere under titler som f.eks. Mindspottere, GAM3 PlayMakers, eller hvad den lokale betegnelse for en ung, som ønsker at gøre en forskel for andre unge gennem sociale eller kulturelle projekter nu måtte være. I kommuner med en succesfuld ungestrategi, er kulturskabelsen dermed i gang med at blive flyttet fra de ansatte voksne til de frivillige unge. Eller med andre ord – fra institutionerne til gaden.

Her følger tre gode tips til hvordan kulturelt og socialt entreprenørskab kan indgå, når en succesfuld ungestrategi skal skrues sammen.

  1. Lad de unge være den definerende kraft. Undgå blot at spørge de unge til råds – giv dem mulighed for at stå ved roret og være med hele vejen i processen. Opret f.eks. en pulje der kan søges uden for meget bureaukrati. Det behøver ikke være store beløb – for 1.500 kr. kan man få mange ting til at ske, hvis man er 16 år gammel. En lektiecafe eller en flash-mob på gågaden med sminke og balloner behøver ikke koste mere en et par hundrede kroner, men kan være med til at styrke medborgerskabet hos initiativtagerne i væsentlig grad.
  2. Tag udgangspunkt i de unges ressourcer. De unge kulturskabere skal med al sandsynlighed findes blandt den mere ressourcestærke gruppe af unge. For at undgå en skæv kulturpolitik, er det derfor vigtigt, at deres initiativer er inkluderende over for unge uden for deres egen snævre omgangskreds. Det kan løses, ved at stille det som krav for at opnå støtte, at aktiviteterne rækker ud og inkluderer andre unge i kommunen. Og ved at fortælle initiativtagerne, at de vil få langt flere Facebook-likes ved at komme bredere ud.
  3. Tænk uden for de traditionelle strukturer. Kontakten med initiativtagerne skal ikke forankres i ungdomsklubben, som de unge har valgt fra. Prøv i stedet med biblioteket, en cafe, eller et helt tredje neutralt sted. De pædagogiske kompetencer hos personalet i ungdomsklubben, kan imidlertid sagtens anvendes. De kan f.eks. være nyttige i forhold til at støtte de unge i projektudviklingsprocessen – f.eks. som et coaching forløb – så ikke små bump på vejen får lov at lægge projektet ned.

Der er dermed nok at tage fat på, når forrige århundredes kultur- og fritidspolitik skal nytænkes. Men som eksemplerne viser, så behøver det ikke koste alverden og det kan ligefrem blive en spændende rejse, at lade de pædagogiske kompetencer hos medarbejderne i de tomme ungdomsklubber komme i spil på en ny og aktiverende måde. Vigtigst af alt, vil det styrke de unges entreprenørskab, hvilket vi som nation har hårdt brug for, hvis vores høje levestandard skal kunne fastholdes for de kommende generationer.

Invitation: Stormøde om gadeidrættens fremtid

Hvordan kan vi udvikle gadeidrætten, så flest muligt kan blive en del af idrætsfællesskabet på asfalten? Det spørgsmål, får du mulighed for at besvare sammen med andre aktører inden for sporten. Sammen med Copenhagen Skatepark og Street Movement har GAM3 nemlig taget initiativ til at samle kræfterne omkring gadeidrætten fredag 18. januar 2013 kl. 13-15 i StreetMekka i København.

Image

Så uanset om du sover med et skateboard, en BMX, en gadefodbold, en streetbasketball, en hacky sack, en fixie eller en kendama under din seng, så håber vi at se dig i København til det måske vigtigste møde i den danske gadeidræts historie.

Læs den officielle invitation her (pdf).